Hvorfor navnet...?
Historien om Zenobia Books
Ånderne hjalp mig
Karnaktemplet
Hvorfor navnet Zenobia - og hvem er Zenobia?
Og hvorfor så navnet Zenobia? Dronning Zenobia var en syrisk dronning der levede år 200, og siges at have åbnet sine døre til religiøse og andre tænkere i tiden. Ebbe Kløvedal Reich har skrevet en roman hvor omdrejningspunktet er den antikke bog Zenobias Liv, skrevet af Zenobia. Denne bog skulle være farlig for den bestående religiøse (og politiske) verdensorden. Bogen (altså Reichs) var så spændende og fyldt af mystik og konspiration og også tro og tillid, at jeg straks måtte tage navnet Zenobia til bogcafén. Billedet til højre er en buste af Zenobia.
Historien om Zenobia Books
Min nysgerrighed og interesse i spiritisme startede, da jeg så Klarsyn i TVzulu. Jeg havde i årevis stødt ind i artikler, bøger og andet information om ånder og døden. Men disse seancer, hvor en medie stiller sig foran et publikum og skaber forbindelse mellem levende og deres afdøde pårørende, det var meget overbevisende. Og efter at jeg havde besluttet, at jeg ikke troede, at TV lavede tricks, og jeg ikke troede at mediet var en charlatan, så måtte der jo være en anden forklaring. Var det ånder? Eller var det en slags telepati mellem "offeret" og mediet? Måske kunne han ubevidst aflæse nogle "vibes" fra den andens hjerne - man kan forestille sig, at bevidstheden finder afdøde frem, fordi man netop er i et miljø, hvor der er fokus på dem. Det lød på en eller anden måde, mere plausibelt.
Jeg havde jo også selv "kommunikeret" med mine afdøde kære. Manne, min mand og børns far - og Mormor. De havde altid en meddelelse eller en hjælp til mig. Men dengang troede jeg, at det var min underbevidsthed der skabte dem. Jeg talte dog til dem, som om de var tilstede. Det var helt naturligt.
I løbet af efteråret 2003 fik jeg en skub, ja faktisk flere skub, fra flere retninger, hen imod at gøre noget med min interesse for ånder, det okkulte, religionens historie og politiske betydning. Ja, en masse - synes jeg, beslægtede emner som jeg slet ikke kunne overkomme at undersøge. Da "slog det mig" engang i december 2003 - jeg skulle åbne en forretning, hvor jeg kunne diskutere og lære og lære fra mig, om alle disse vidunderlige emner. En boghandel, antikvarisk - fordi jeg ville dykke tilbage i tiden. Jeg fik interesse i at læse gammelt litteratur om spiritisme. Og bare at vide, at der ER gammelt, tilgængeligt litteratur, at spiritisme og mystik er gammel viden og en interesseområde som har bestået mere eller mindre åbenlyst i århundreder (årtusinder, selvfølgelig - og jeg kan da kun håbe på, at en gammel papyrus finder vej til Niels Ebbesensgade).
Jeg føler at jeg hele vejen er blevet ført og hjulpet. Af ånder? Eller bare heldige tilfældigheder? En af de store "skub" var en pudsig historie: Jeg havde en sjælden gang købt Ekstra Bladet og sad og læste en artikel om Marion Dampier-Jeans, den dansk/engelske medie der havde været på Åndernes Magt. Man kunne vinde en tur til London, og en sitting hos Marion ved at skrive en artikel om "et møde med ånderne". Med det samme tænkte jeg på Manne og Mormors besøg. Ja! Selvfølgelig! Jeg skrev straks min historie. Og vandt! Det var helt fantastisk at vinde den præmie. Jeg følte mig velsignet, og på rette vej, og jeg var meget tændt på at åbne en butik, en bogcafé. Jeg kunne visualisere det hele, og jeg kørte bare på en bølge af optimisme. Men - var det det rene fantasi? Kunne det gå i virkeligheden? En meget smal niche indenfor en meget smal branche. Jeg håbede, at jeg ville få et fingerpeg i London, hos Marion. Hvad ville hun sige?
Men desværre, Marion indrømmer at hun ikke er clairvoyant. Til gengæld fortæller hun om skytsånder, og at jeg skal lytte efter og mærke efter, og når tingene går glat og flydende, så er det fordi det er meningen at tingene skal ske. Er der hele tiden besværligheder, uro og konflikter, så er det forkert. "You'll make a mint" sagde hun! Og fortsatte med ideer og tilbud om støtte til bogcaféen. Og det ER vitterligt som om der hele tiden bliver lagt den ene gave efter den anden foran mig.
Det er helt utroligt sjovt at finde bøger til Zenobia Books. Når jeg finder en bog fra 1950'erne om "genfærd og andre syner" eller en "spiritisme kontra materialisme" fra 1919 - så er det bare et sus. Men også spændende gamle, og også nyere bøger om okkulte emner, forskellige religiøse retninger, sexualitet, magiske eller healende urter, opdragelse, psykologi. Eller den lille, meget oversete perle "mystikkens Danmark" med kort og fortællinger om 100 steder i Danmark, der er specielt kraftfulde på den ene eller anden måde.
Jeg har mødt utrolig mange mennesker der har hjulpet mig. Og jeg har forstået at være med til at skabe cirkulation af den viden og de oplevelser man kan få igennem læsning og samtale om åndelige emner, er den vej min åndelig udvikling fører mig.
Tak fordi du læste denne lille historie om Zenobia Books. Hannah Werk
Ånderne har hjulpet mig
Tre gange har jeg fået råd og beskeder fra åndeverdenen. Måske endda flere gange, men hvor jeg ikke har været opmærksom på det.
Den første besked kom fra min mormor. Hun havde været kokkepige og kogekone - og naturligt derfor familiens mad ekspert. Da jeg stod og fumlede med en citronfromage som havde skilt sig - tænkte jeg "bare mormor var her, så jeg kunne spørge hende hvordan jeg kan redde desserten. Fordi jeg var jo sikker på, at hun kunne hjælpe med sådan et problem. Inden jeg næsten havde tænkt tanken til ende, lå svaret parat i mit hoved. Og jeg var enddog så bevidst om at det var mormor's ånd der havde kontaktet mig, at jeg sagde hende tak. Desserten var reddet.
De næste to beskeder kom fra mine børns far, Manne, som døde da børnene var meget unge. Jeg var meget i tvivl om hvad jeg skulle gøre i mit liv, skulle jeg opgive mit liv som amatør-musiker og i stedet for blive hjemme og hellige mig hjem og børn som den sørgende enke? Jeg havde altid synes at jeg skulle leve mit eget liv, for at give dem omkring mig (og nu altså mine børn) et godt forbillede, nemlig at ens eget liv er vigtigt - ikke at opgive sig selv for misforstået omsorg af andre. Men var det så egoistisk. Et eksistentiel spørgsmål som jeg var meget i vildrede over. En aften sad jeg i sofaen og tænkte tanker, da børnenes far tonede frem. Jeg husker tydeligt, at han stod op ad en klippeblok, langs en sti og at han stod og læste Ekstra Bladet (hans foretrukne litteratur)?. Og han kiggede roligt på mig og nikkede. Jeg forstod øjeblikkeligt, at denne sti var min vej - den jeg var på i livet? og at jeg skulle fortsætte af den. Han stod, afslappet og med tillid til mine evner, men også som en klippeblok, støttende altid, hvis jeg havde brug for det. Fra den dag af, har jeg kun ganske få gange været i tvivl om at de eksistentielle valg jeg har truffet.
En anden gang jeg fik "besøg" af børnenes far, var da jeg var ved at indlede et nyt forhold. Denne gang blev der brugt en rekvisit - nemlig en smuk sølvring som jeg havde fået af Manne på vores første elskovsweekend i København. Ringen havde to dragehoveder. På den første "date" jeg var på, med den nye mand, knækkede den ene dragehoved af. Øjeblikkeligt fòr der et billede eller fornemmelse om min eksmand gennem mit hovedet. Men jeg skubbede det væk med min fornuft. Ugen efter, på den næste date skete det igen - nemlig at den anden dragehoved brækkede af ringen. Denne gang lyttede jeg efter og sat forholdet på lavt blus. I løbet af et par uger fandt jeg ud af, at min nye bekendtskab var psykisk syg og alkoholiker?..
Jeg har et travlt liv, og det er ikke ofte at jeg stiller spørgsmål til ånderne eller lægger mærke til hvis det hjælper mig i det daglige. Men jeg er ikke i tvivl om, at vore kæres erfaringer, visdom og kærlighed lever videre - om det er i en åndeverden, eller som en del af vores eget sind eller hjerne, kan jeg ikke afgøre. Og jeg er såmænd også lidt ligeglad - fordi hjælpen og kærligheden er der, når jeg beder om det. Hvis altså, min fornuft ikke kommer i vejen for det. Jeg tror sagtens det kan være beslægtet med intuition - som jeg heller ikke er god til at lytte til. Kender du det?
Hannah Werk
Karnaktemplet
Billedet til højre er en detalje fra Karnaktemplet i Egypten. Det er et lille udsnit af dette billede, der pryder denne sides top, fordi det passer så godt i sit udtryk til Zenobia Books.
Fotograf: Inga Schmidt fra WebDesign-Nord, der også har lavet hjemmesiden.